Hypermediesystemer fra 80'erne
KMS, NoteCards og Intermedia er alle tre forskellige former for grundlæggende hypermediesystemer, der bruges (eller blev brugt) til f.eks. formidling af information. De blev udviklet i løbet af 1980'erne og er på sin vis en slags forgængere for world wide web. Det er hypermediesystemer, som hver for sig viser forskellige træk, der kendes fra f.eks. den måde vi i dag browser rundt på world wide web. De tre systemer introducerede forskellige begreber som links, anchors, grafiske browsere og samarbejdsstøtte. Alle tre er monolitiske systemer, altså lukkede systemer, som ikke arbejder sammen med andre systemer eller programmer. Dog er det muligt at importere fra andre systemer, men besværligt, og det er tæt på umuligt at eksportere til fremmede systemer.
KMS (eller Knowledge Management System) blev udviklet på Carnegie Mellon University, og var færdigt i 1983. Et typisk skærmbillede består af en eller to frames, som indeholder forskellige items. Items indeholder tekstafsnit, billeder eller anden grafik, som frit kan placeres i frame'en. Der er ingen scrollbar, så hvad man ser på skærmen på et hvilket som helst tidspunkt, er hvad der er (WYSIWYG). Det kan måske sammenlignes lidt med en PowerPoint præsentation. Frame-hierakiet er opbygget af links, der har et forældre/barn forhold, så man kan bevæge sig fra det ene til det andet, men ikke omvendt. Skal man tilbage i teksten, kan man benytte en ”back”-funktion. Den treknappede mus' funktioner er forskellige, alt efter hvor markøren befinder sig, dvs. at de forskellige knapper skifter funktionalitet, så de udfører forskellige kommandoer, alt efter situationen, f.eks. copy, delete, goto, back eller move. 90 % af funktionerne i systemet kan udføres direkte fra musen. Effektivt, men øvelse er påkrævet! Systemet kører meget effektivt med korte ventetider (0.25 sekunder mellem frameskift, var en af målsætningerne i systemet, noget anderledes end hvad vi kender fra www!). Systemet er samarbejdsstøttende, og det er muligt for alle at redigere i de forskellige frames, ud fra den devise, at jo flere forfattere, der er om det, desto bedre et resultat opnås (ganske som f.eks. wikipedia gør det, dog med den forskel, at en forfatter kan låse en frame I KMS, så det ikke er muligt for andre at redigere i den, men blot læse).
Intermedia er udviklet på Brown University i 1985, og er tænkt som et system der skulle støtte undervisning på universitetsniveau. Det blev hovedsageligt brugt til biologi- og litteraturundervisning. Det er objektorienteret, selvom det er udviklet før objektorienteret programmering vandt udbredelse og det ligner et WIMP-interface, som vi er vant til dem i dag (Windows, Icons, Menus & Pointing device). Systemet er bygget op omkring documents. Disse er linket sammen af to-vejs-links, og samme document kan gå igen i forskellige kontekster og derved kan der skabes et web. Når et document slettes, sørger systemet selv for, at de tilknyttede links automatisk slettes, og derved opstår der ikke døde links. Der er mulighed for, at flere personer kan arbejde i det samme web på samme tid, både skrive, læse og linke til forskellige documents. Systemet, som var bygget til A/UX forsvandt i 1991, da Apple udgav version 2.0 af A/UX.
NoteCards blev udviklet i midten af 1980'erne på Xeroc PARC og i og med at det muliggjorde udviddelser, var det specielt velegnet til forskningsarbejde. Systemet er lavet i Xerox Lisp, som gør det muligt at udvikle værktøjer, der passer præcist til et bestemt formål. Hovedbestanddelen er notecards, små kort eller vinduer, som kan indeholde tekst, billeder mm. De er alle 3 x 5 inches, og dermed kan man have flere på skærmen på samme tid, i modsætning til KMS hvor der kun er én frame. NoteCards kan bruges til at danne sig et overblik over et større netværk (ligesom det også er muligt i Intermedia). Hvert enkelt notecard er forbundet til en filebox. En filebox kategoriserer samlinger af notecards. Dette kunne måske godt ses som værende en forløber for den slags systemer, der er på vej (eller er kommet?), hvor det er muligt at sortere f.eks. billeder på et skærm, ved at “tage” fat i dem og flytte dem, som var de fysiske billeder.
De tre systemer bidrager tilsammen med flere begreber, der stadig bruges i hypermediesystemer I dag, men ingen af systemerne bruges længere i hverdagen, de alle er mere eller mindre “døde”. I de tre systemer er der dog ting, som ikke ses på www, f.eks. er det normalen, at links er markeret med understregninger på www, hvor det i de tre omtalte systemer er vist med ikoner. Ting man kan savne på www og som er at finde i disse systemer kunne være automatisk sletning af døde links, som i Intermedia. Derudover havde både KMS og Intermedia et vist niveau af mulighed for samarbejdsstøtte, noget der ikke ligefrem er standarden på www endnu, så der er stadigvæk fornuftige ting at hente i disse tidlige hypermediesystemer.
